Terrænskyttenåle 2019 – Call.

Terrænskyttenåle 2019 – Call. .22  terrænnål til 355 skytter der har haft mindst 3 skydninger. Hvoraf 20 % får tildelt skyttenålen = 72 skytter

TERRÆNSKYTTE NÅL til 2 af vore pistol terræn skytter.

Henrik Sjang og Henrik Kjeldsen på call. 22.

Henrik Sjang var nr. 36 og Henrik Kjeldsen nr. 65 ud af 72 der fik nåle men der var over 727 der havde skudt call. 22, så det var godt gået af dem.

Tillykke med nålene

5-Kant 2018-2019 1. omgang

5-kantskydningen er skudt i gang og første skydning blev afviklet i fin stil med kaffe, kage og hygge blandt de fremmødte.

 

Der var trængsel på pistolbanerne denne onsdag aften i oktober, hvor der samtidig var våbenkontrol i klubben. Uanset den megen trængsel og alarm, blev der leveret nogle flotte resultater.

Vi glæder os til at mødes hos Posten den 19. november.

Med venlig hilsen
Peter Lindequist Madsen

Pistol-terræn – en intro- og træningsdag

Op søndag morgen og mødes på Vestereng skydebaner for at deltage i den første intro- og træningsdag for pistol-terræn. Det var mest de garvede skytter, som var mødt denne efterårsmorgen, hvor indkørslen til Vestereng var malet i rødlige og brune efterårsnuancer.

Vel mødt startede vi dagen med rundstykker og kaffe, en sludder for en sladder og planlægning af formiddagens skydning. Henrik havde forberedt skiver, så da sidste rundstykke var spist gik vi på banen.

Vi skød 2 gange på fire forskellige scenarier og gik dermed ”en hel terrænbane”. Al skydning foregik på 25 meter, men da skiverne varierer meget i størrelse, giver det også udfordringer.

Henrik agerede banekommandør og styrede tiden med hård hånd

Bang Bang, 5 skud, 10 sekunder – Hold indeeeeeeeee…! Så skal skiverne tjekkes – tænk hvis der er fuld hus, – det var der næsten, så bedre held næste gang og sænk lige pistolen en anelse.

  

Efter markering og plastre vender vi tilbage til standpladserne, eller nej, for Henrik gør venligt opmærksom på, at vi endnu ikke har fået lov til at gå frem til skydelinjen. Forstået…

  • Gør klar til skydning og anlæg høreværn
  • Skytterne på plads
  • Lad

Ja ja, alle er klar, giv nu meldingen SKYD..

Bang Bang, 5 skud, 13 sekunder – Hold indeeeeeeeee…! Skiverne tjekkes igen og denne gang var der fuldt hus. Hva’ er nu det?? Store huller spredt ud på flere plader??? Aha! det er ”Strafferen” (har valgt en kal .38 revolver), som har straffet 3 forskellige plader og nu undrer sig over hvordan det kunne gå til.

Resten af skydningen forløber i munter tone og da alle baner er skudt kan resultatet gøres op.

Vi slutter dagen på bedste ”terræn manér” med grillede pølser og lune flutes.

   

Det bedste af det hele er, at vi gentager arrangementet søndag den 28. oktober 2018.

/Peter Madsen